Rosé – den perfekte vin til sommer
Der findes ikke en bedre årstid end den danske sommer, når den er bedst. Sommeren bliver kun bedre, hvis den nydes i selskab med et skønt glas rosé. Du kender måske følelsen af at tænde op i grillen, og så lige åbne en flaske kold rosé.
Rosévin er en let og lyserød vin, som er lavet på blå druer. Den skiller sig ud fra rødvinen, da druernes skaller bliver fjernet få timer efter gæringen er begyndt, hvor skallerne er en del af den fulde gæring i rødvin. Skallerne afgiver en smule garvesyre til mosten, og på den måde får rosévinen den karakteriske lyserøde farve. Rosé bør nydes kold, og er ofte foretrukket i sommerperioden. Hvor rødvin egner sig til tunge retter og kød, og hvidvin egner sig godt til fisk og søde retter, er rosé et perfekt match til lette sommerretter og grillmad.
Selvom vinen er lyserød, er det dog langt fra en tøsedrik, og mænd kan sagtens nyde den uden at blive pinligt berørte.
Rosé kan noget helt specielt, som ingen andre vine kan. Den kombinerer nemlig de læskende egenskaber fra hvidvinen med strukturen fra rødvinen. Det er den perfekte kombination til dig, der sætter pris på en læskende vin med tungere smag.
Hvis dette lyder som noget for dig, så finder du her et stort udvalg af rosé.
Guide – sådan får du den bedste oplevelse med rosé
Du har sikkert før hørt, at vin bliver bedre med tiden. Dette er dog ikke tilfældet med rosé. Den skal helst drikkes inden for et par år, efter den er blevet produceret.
Det er ikke retmæssigt at sige, at nogle rosévine er bedre end andre. Det kommer an på, hvad den skal nydes til. Skal din flaske rosé nydes alene, bør du gå efter en lysere og mere læskende rosé. Skal den nydes til en snack eller en forret, bør du gå efter en mere frugtagtig, frisk og mere alsidig flaske rosé. Rosé egner sig dog også til de lidt mere tunge retter, for eksempel dem på grillen. Særligt lyst kød og krydret tilbehør vil have godt af et glas rosé. Den behøver naturligvis heller ikke blot nydes på sommerdage.