Oliekøler – optimér dit hydrauliksystem

Leder du efter noget der kan kobles på en elmotor og optimere dit hydrauliksystem? Så er det måske en oliekøler, du står og mangler.

En olikøler er et aluminiumselement, hvorpå der monteres en vinge drevet af en elmotor. En oliekøler monteres typisk på returstrengen. En oliekøler bruges til at afkøle olien i et hydrauliksystem. Dette kan være nødvendigt, hvis der udvikles for meget varme i systemet. Varm olie kan nemlig give problemer, således driften ikke er effektiv nok. Hydraulikoliens driftstemperatur er normalt 40-55 grader. Det er mest optimalt at holde sig indenfor disse temperaturer for at undgå driftsproblemer, ringe smøregenskaber og eventuel kavitation. Hvis olien er for varm, kan det skade pakninger, pakdåser og O-ringe i dit system. Der er også risiko for, at olien udvikler vanish, fordi den udsættes for destruktiv stress. Det er altså en stor fordel at anskaffe sig en oliekøler til sit hydrauliksystem.

Hvis dette lyder som noget for dig, så finder du her din næste oliekøler.

 

Find din oliekøler blandt det store udvalg

Du finder et stort udvalg af oliekølere. Fælles for dem alle er, at de produceret i allerhøjeste kvalitet. De findes med DC, AC eller hydraulikmotor til drift af blæsevingen. Desuden skal en olikøler monteres med en termostat eller et smartdrive, der stopper og starter blæseren, når det er nødvendigt. Smartdrive har den fordel, at den kun kører med en bestemt hastighed alt efter hvor varm olien er. Når temperaturen stiger, øges omdrejningerne på blæseren og omvendt.

Oliekølere til mobile enheder leveres med indbygget by pass ventil, således føres olien uden om køleelementet, hvis trykket bliver for højt. Denne ventil sikrer, at køleren ikke eksploderer ved uhensigtsmæssig trykstigning. Hvis oliekøleren er monteret på eksempelvis en aftagelig kran med lynkoblinger, er det vigtigt at sikre sig, at indespærret olie kan bevæge sig op i eksempelvis en akkumulator. Dette er vigtigt, da indespærret olie vil udvide sig og ødelægge køleelementet. Der er altså masser af muligheder, når det kommer til at vælge en oliekøler, men der er garanti for, at din oliekøler vil skabe større sikkerhed omkring dit hydrauliksystem, hvilket skaber tryghed.