Musselmalet porcelæn købes

Står du med et dødsbo, som indeholder en masse værdi? Er der kongeligt musselmalet porcelæn at finde, som du ikke selv ønsker at gemme på? Så kan du få det ad vejen og tjene nogle penge på det.

Der findes 3 stel i gammel Musselmalet: Helbonde, Halvbonde og Riflet. Royal Copenhagen har og lavet mange andre kollektioner i Musselmalet, som eksempelvis Mega Mussel, Elements osv. og du kan slippe af med alt Musselmalet Royal Copenhagen.

Generelt er der nogle specifikke regler for opkøb af gammelt porcelæn. Det er nemlig sådan, at hvis der er dele i porcelænet, som har skår eller hårrevner, har disse enkelte dele ikke den store værdi. Derudover fastsættes prisen ud fra stand, alder, sjældenhed, efterspørgsel og sortering.

Der er igennem tiderne produceret utrolig mange dele i Musselmalet, men mange af delene er ikke længere i produktion. Derfor må mange af de spændende dele findes hos antikvitetshandlere. Fra gammel tid er der eksempelvis produceret forskellige varianter af musselmalet krus, flødekander, sukkerskåle, kaffekander, fade, frugtskåle og lysestager.

Hvis dette lyder som den perfekte løsning for dig, så kan du her læse meget mere om opkøb af Musselmalet.

Guide – sådan finder du ud af, om det er Royal Copenhagen, og hvilken sortering det hører under

Hvis du er i tvivl, om det porcelæn du har, er Royal Copenhagen, er det utrolig nemt at finde ud af. På fade og tallerkener finder man normalt bølge mærket på undersiden af porcelænet. På Musselmalet porcelæn som ikke er glaseret i bunden, eksempelvis terriner, kan mærket være placeret inde i bunden eller malet på undersiden og dækket af en lille klat glasur. På chokoladekander finder man ofte mærket uden på eller inde i halsen. På krus, tepotter og kaffekander kan mærket være placeret under hanken.

I forhold til sortering af Musselmalet, så finder du nemt denne information ved at se på stemplet på produktet. 1. sortering er et produkt, som ingen fejl eller mangler har. Disse produkter har ingen lodret ridse igennem de tre bølger. 2. sortering er typisk et produkt med små fejl, som eksempelvis små skævheder, nister og glasur mærker. Disse produkter har altid en ridse lodret igennem de tre bølger.