Information om haveskur i haven

Hvis du vil sætte et haveskur op i haven, er der en række regler, du skal have styr på. Har du styr på reglerne for haveskur i haven og på din grund? Hvilket tag skal et haveskur eksempelvis have og hvad med isolering? I denne artikel kan du finde en masse information om opsætning af et haveskur i haven. Her vil både være information om regler, samt inspiration og gode råd til haveskur i haven. Et skur er en del af en grunds såkaldte sekundære byggeri. Denne dækker over alle bygninger, som ikke er selve huset. Man kalder dem også småbygninger, og de må ikke bruges til beboelse eller længerevarende ophold. Haveskur er et af mange navne for skure i haven.

Love og regler for haveskur i haven

Ligemeget om du allerede har et haveskur i din have, eller du skal have et helt nyt haveskur, så skal du altså overholde en række regler. Alt byggeri skal holdes mindst 2.5 meter fra din grunds skel. Under visse betingelser må bebyggelse dog placeres tættere på grundens skel. Disse er, at ingen af den nye bygnings ydervægge eller tag må være højere end 2.5 meter over terræn. Den samlede længde af alle ekstra bygninger må ikke overstige 12 meter. Skuret må ikke have vinduer, døre eller andre åbninger, der vender ud mod grundens skel. Tagvand og tagrender skal holdes inde på grunden. Hvis du med den nye bebyggelse kommer til at have mere end 50 m2 i samlet areal af småbygninger på din grund, skal du søge byggetilladelse. Du skal registrere dit haveskur, når du er færdig med at stille det op.

Køb eller byg dit haveskur

Hvis du gerne vil have et haveskur, kan du få et på flere forskellige måder. Du kan vælge at bygge det selv, du kan købe det færdigbygget og samle det, eller du kan få en håndværker til at lave det. Et haveskur er praktisk og godt til at opbevare haveredskaber, cykler, værktøj og lignende i. I gennemsnit har danske husejere 1.5 haveskure på deres grund. At bygge et haveskur kan være et godt gør-det-selv projekt. Hvor nemt det er at bygge et haveskur afhænger dog af, hvor stort det er. Mængden af detaljer kan også variere, men den kan man beslutte sig for alt efter hvor god, man er til at bygge ting. Hvis skuret er stort, skal du have helt styr på dimensioner af blandt andet spær og stolper. Hertil skal du måske overveje at søge hjælp ved en professionel.