5 fordele ved et nyt tag

Går du og overvejer et nyt tag? Der er forbundet en del fordele ved at få et nyt tag på huset, både økonomiske, funktionelle og æstetiske. I denne artikel har vi samlet de absolut største fordele ved at gå et nyt tag.

Husværdien stiger

En nyt tag er en stor investering, men det er absolut ikke penge ud ad vinduet. Husets værdi stiger nemlig typisk med helt op til selve udgiftens størrelse. Pengene er altså sparet op i den øgede friværdi. Du kan altså regne med at tjene pengene hjem igen, når du sætter huset til salg. Det er derfor ofte en god idé at lægge et nyt tag, inden du sætter huset til salg – især hvis dit tag er meget gammelt og/eller nedslidt – også selvom et nyt tag koster en del.

Dit hus bliver mere attraktivt for potentielle købere

Netop fordi et nyt tag er en stor investering, så vil dit hus helt automatisk blive mere attraktivt for potentielle købere, hvis du har investere i et nyt tag. Et nyt tag betyder nemlig, at de ikke selv skal tænke på det eller stå med udgiften til det i den nærmeste fremtid. Du kan her være så heldig, at der er flere interesserede parter, så du ender med en endnu større salgspris i sidste ende.

Du sparer penge på varmeregningen

Et nyt tag gør ikke kun dit hus mere værd. Det ender faktisk også med at spare dig penge på den lange bane. Et nyt tag i dag bidrager nemlig altid positivt til isoleringen af et hus, især på grund af nye bygningsreglementer, som siger, at et nyt tag altid skal efterisoleres, såfremt det er rentabelt. Det er det i de fleste tilfælde, da der faktisk ikke er en særlig stor merudgift forbundet med at lægge et nyt tag. Du kan derfor nyde godt af en betydelig besparelse på husets varmeudgifter i mange år – og typisk vil investeringen faktisk være tjent hjem inden for tagets garanterede levetid, hvilket betyder, at der ender med at være en gratis opgradering at få et nyt tag.

Et nyt tag giver nye muligheder

Når du skal have et nyt tag, får du en masse muligheder. Du kan f.eks. få ovenlysvinduer, karnapper, solceller og meget andet – meget uden den store merudgift, da du allerede er i gang med at få skiftet taget. Det er derfor en rigtig god idé at lægge hovedet i blød og finde ud af, om der skal foretages andre ændringer i forbindelse med udskiftningen af taget – ellers kan det senere blive en ret dyr fornøjelse.

Huset får et æstetisk løft

Der er dog ikke kun økonomiske og funktionelle fordele ved at få et nyt tag. Der følger selvfølgelig også en kæmpe æstetisk fordel med. Et nyt tag er nemlig altid pænt at se på og giver huset et kæmpe æstetisk løft – især hvis det tidligere tag var gammelt og nedslidt. Der er i dag mange flotte varianter af de forskellige tagtyper at vælge imellem, så du kan helt selv bestemme, hvordan dit nye tag skal se ud.